• Om GældsRåd

    GældsRåd er professionel gældsrådgivning, hvor troværdighed, tillid og økonomiske holdbare resultater er altafgørende. Vi arbejder professionelt med gældsrådgivning og hjælper private, som er havnet i en gældssituation, hvor de ikke har mulighed for at overholde deres forpligtigelser over for deres kreditorer.

    Læs mereBook møde
    Få hjælp til en ellers håbløs vej ud af din gæld her

Gældsrådgiving i hele Danmark

Finn Eriksen er indehaver af GældsRåd og har i ca. 15 år beskæftiget sig med økonomisk oprydning, finansiering og gældsrådgivning, og har derigennem stor erfaring indenfor økonomiske udfordringer, som på papiret kan virke håbløs.

Kontoret er beliggende i Rødding i Vejen kommune, som er tilhørende i Region Syddanmark tæt på trekantområdet og dermed også Fyn. Så ønskes der et uforpligtende og personligt møde, så er det her du finder os.

Da vi kan klare alt pr. telefon og mail, så er et personligt møde dog ikke en nødvendighed, og vi har derfor også kunder fra hele landet. Vi kan således hjælpe dig, uanset hvor du bor. Book et møde eller kontakt os her.

Finn Eriksen

Vores mål og ambitioner

Som gældsrådgiver har vi en klar ambition om, at tilbyde en personlig og troværdig rådgivning, hvor kunden hele tiden ved, hvad der sker i deres sag. Det er således altafgørende, at du som kunde føler dig i trygge hænder hos GældsRåd.

Vores overordnede mål i GældsRåd er, at få forhandlet aftaler på plads. Aftaler, som betyder, at vores kunder betaler efter betalingsevne og, vigtigst af alt, at vi får en slutdato, så man som kunde ved nøjagtig, hvornår man er gældfri. Alt i alt drejer det sig om at opnå et kompromis, som tilgodeser både debitor og kreditor.

Vores udgangspunkt er din økonomi og hvad du har råd til at betale til dine kreditorer. Således at vi opnår en langsigtet og holdbar løsning, som betyder at du har råd til at leve, imens du afvikler gælden.

Hos GældsRåd slipper du aldrig kontrollen, vi arbejder og forhandler 100% på dine vegne, vi overtager kommunikationen med dine kreditorer under forhandlingen, men du godkender selv alle aftaler og informeres undervejs, og når du skal afvikle gælden sker det direkte til kreditorerne efter de indgåede aftaler.

Ønsker du selv at forhandle men ønsker sparring til dette, hjælper vi ligeledes meget gerne med dette.

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du fået afklaret diverse spørgsmål. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os.

Følgende betingelser skal som udgangspunkt være opfyldt:

  • Du har ikke mulighed for at overholde din gældsforpligtigelser på normale vilkår.
  • Din gæld er minimum 200.000 kr. – dog 100.000 kr. for pensionister.
  • Du har et månedligt betalingsoverskud på minimum 1500 kr., som kan fordeles til dine kreditorer. Hvis ikke du har noget betalingsoverskud, kan vi ikke tilbyde kreditorerne noget, hvilket gør, at vi ikke har mulighed for at indgå en i en forhandling (ved offentlig gældssanering kan betalingsevnen dog godt være mindre).
  • Dine indtægtsforhold skal være afklarede (ikke kontanthjælp eller dagpenge).
  • Vigtigst af alt – at du har viljen til at få styr på din gæld.
  • JA – hvis du har svaret ja til de ovennævnte spørgsmål om, hvem vi kan hjælpe, har du også råd til vores hjælp til professionel gældsrådgivning.
  • I første omgang laver vi en gratis vurdering af din sag, og hvis vi her bliver enige om et samarbejde, vil vores honorar indgå som en løbende betaling, som ikke vil belaste dit budget. Prisen aftales i øvrigt på forhånd, således der ikke kommer nogle overraskelser.
  • Det kan vi af gode grunde aldrig love, men hvis der findes en løsning, finder vi den. Der kan dog være tilfælde, hvor omstændigheder gør, at det ikke er muligt. Her vil vi som gældsrådgiver dog under alle omstændigheder få en afklaring omkring dette, og vi får informeret kreditorerne om sagens status, hvilket som oftest betyder, at vi får ro på kreditorerne.
  • Som udgangspunkt skal du være i job eller på pension, for at vi kan hjælpe. Men da situationen forhåbentlig er midlertidig, vil vi godt kunne overtage korrespondancen med dine kreditorer og få synliggjort din økonomiske situation og evt. få lavet en midlertidig aftale, til du igen er i job. Ved tvivl er du altid velkommen til at kontakte os.
  • Allerførst sendes en rådgiverintroduktion ud til kreditorerne om, at GældsRåd nu har overtaget sagen som gældsrådgiver, og at alt kontakt fremadrettet skal ske til os.
  • Vi beder ligeledes om opdaterede saldoer på alle gældsposter.
  • Vi gennemgår din økonomi fra A-Z og beregner hvor meget, du reelt set har råd til at betale dine kreditorer, således at du også kan leve et anstændigt liv.
  • Vi udarbejder et oplæg, sammen med en fordelingsnøgle, med, hvad de enkelte kreditorer kan få. Dette gennemgår vi i fællesskab, således vi er enige om alle punkter.
  • Herfra begynder vi de endelige forhandlinger med alle kreditorerne og indgåelse af nye aftaler.
  • Når vi har aftalerne på plads, påbegyndes betalingerne til kreditorerne, og du skulle nu gerne kunne se frem mod en tid, hvor du kan blive gældfri.

Har du brug for hjælp til at blive gældfri?