Er du ramt af uoverskuelig og håbløs gæld? Så kan en offentlig gældssanering være løsningen, da den kan gøre dig gældfri på 5 år.

Er gældssanering en mulighed for dig?

Mange havner i en uoverskuelig og fastlåst situation. Her er en gældssanering nogle gange en mulighed, men det er langt fra alle, som kan få en sådan. Der er en hel række af krav, som skal være opfyldt, og selv med disse krav opfyldt, kan det være svært at få tilkendt en offentlig gældssanering.

Men fortvivl ikke: Som udgangspunkt findes der næsten altid en løsning på uoverskuelig gæld. Vi har hos GældsRåd i øvrigt stor succes med frivillige akkordaftaler på vilkår der minder om en gældssanering. Uanset hvad, er der derfor hjælp at hente.

Krav til gældssanering

Følgende betingelser skal normalt være opfyldt for at kunne komme i betragtning til en offentlig gældssanering:

Dine økonomiske forhold skal være faste og afklarede

En gældssanering løber i 5 år og udgangspunktet skal være en stabil økonomi i denne periode

  1. Du må ikke være på dagpenge eller andre midlertidige ydelser
  2. Du må ikke være midt i et boligsalg eller flytning.

Gælden skal være afklaret og uoverskuelig

  1. Der må ikke være optaget ny gæld indenfor de sidste 2 år
  2. Gælden skal være uoverskuelig og som udgangspunkt håbløs at få afviklet på 10 år under normale vilkår.
  3. Det samlede gældsbeløb skal normalt være minimum 250.000,- dog mindre for pensionister.
  4. Du skal efter bedste evne have forsøgt at afvikle gælden og du må ikke have udeladt betaling, hvis du har haft rimelig mulighed for betaling

Krav til gældens karakter

  1. Gælden må normalt ikke være opstået ved strafbare handlinger
  2. Gælden må ikke være opstået ved almindelig overforbrug

Hvad skal jeg betale under gældssaneringen?

Hvis du bliver tilkendt en gældssanering, beregnes din betalingsevne efter nogle fastsatte takster, som du kan læse mere om under rådighedsbeløb.

Hvis man f.eks. beregner at du kan betale 2500 kr. pr måned, vil udgangspunktet være at du skal betale 2500 kr. pr måned i 5 år, og dette er uanset gældens størrelse. De 2500 kr. fordeles ligeligt til dine kreditorer.

Nedenstående ses et eksempel hvor gælden oprindelig var 1.000.000 kr. og betalingsevnen er beregnet til de 2500 kr.

Eksempel:

Oprindelig samlet gæld                  kr. 1.000.000,00

60 betalinger á 2.500                      kr. 150.000,00

Besparelse                                        kr. 850.000,00

Kreditorerne får i ovenstående eksempel her tildelt en såkaldt akkord på 15% af gælden og din besparelse er således 85% af den samlede gæld.

Dertil kommer besparelsen på den rentetilskrivning, der normalt vil have været.

En gældssanering kan du reelt selv ansøge om og det er gratis. Det kan dog være en rigtig god idé at få hjælp og sparring af en gældsrådgiver, da du herved kan undgå faldgrupper og dermed optimere dine chancer væsentligt.

Kan du få gældssanering?

Ønsker du en vurdering af dine muligheder for en gældssanering så kontakt os, eller tag den lille test.

Du kan også herunder hente ansøgningsskema til ansøgning om gældssanering, spørgeskema med spørgsmål som typisk stilles i forbindelse med ansøgningen, samt vejledning til ansøgningen.

Vi anbefaler dog at få ansøgning gennemgået inden den indsendes – kontakt os gerne for nærmere info.

Ansøgningsskema

Spørgeskema

Vejledning

Opfylder du ikke kravene?

Så kontakt os via den grønne knap herunder og hør mere om dine muligheder. Vi har hjulpet en lang række andre danskere med afvikling af gæld på vilkår, der minder om en gældssanering – såkaldte akkordaftaler.

Princippet i en akkordaftale kan du læse mere om her

undrene