Dårlige betalere kan have i RKI

Fakta om RKI

Står du allerede i RKI eller er du blevet truet med en registrering – Så er du ikke den eneste, der er omkring 230.000 personer registreret som dårligere betaler i RKI.

Hvornår registreres man i RKI?

Det er lidt forskelligt om det er private virksomheder, finansielle virksomheder eller det offentlige, som registrerer dig. Men som udgangspunkt sker det altid først efter enten 3 rykkere med en advarsel om RKI, eller der er afsagt dom i civil- eller fogedretten. Du burde således ikke være i tvivl om du er blevet registreret i RKI. Men du kan også tjekke det her.

Hvad betyder det at stå i RKI?

RKI er et register hvor man bliver registreret som dårlig betaler, dermed kan finansielle virksomheder og andre virksomheder, som har købt sig rettighederne til registret se om du står som dårlig betaler. Dette betyder som udgangspunkt, at du ikke kan låne penge når du står i RKI, da banken eller øvrige låneudbyder altid tjekker RKI registret inden de låner penge ud, det samme kan f.eks. gælde ved oprettelse af nyt telefonabonnement, hvor man her kan afvise bagudbetaling.

Når du står i RKI skyldes det som regel økonomiske problemer, og økonomiske problemer løses normalt ikke ved at optage ny gæld, så derfor kan en registrering i RKI i nogle tilfælde også være en redning, for at undgå optagelse af ny gæld, som gældsrådgiver ser vi desværre alt for ofte, at vores klienter har forsøgt at redde situationen med ny optagelse af gæld, hvilket desværre betyder, at mange havner i en uoverskuelig gældsfælde.

Hvordan kommer man ud af RKI?

Du kan selvfølgelig komme ud af RKI ved at betale din gæld, og ellers slettes en registrering efter 5 år, du kan for den samme gældspost således max stå registreret i 5 år, men kan så selvfølgelig registreres for en anden post som så igen er gældende i 5 år. MEN uanset om registreringen slettes efter 5 år, så forsvinder gælden desværre ikke, og du skylder således stadig pengene væk.

Hvis du står med en gæld som du ikke kan betale, kan det i stedet være en god idé, at søge professionel hjælp hos en gældsrådgiver, og få en gennemgang af dine muligheder for, at få afviklet gælden og blive gældfri, enten i form af en frivillig akkordordning eller en gældssanering. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak.